
Man hører altid så meget om, at søvn er utrolig vigtigt, men ved du egentlig hvorfor? Søvn er noget, alle mennesker har brug for, men det almindelige menneske ved generelt ikke særlig meget om, hvad der egentlig foregår under søvnen.
Søvnens betydning for din hjerne
Der sker mange ting i dit hoved i løbet af en dag; din hjerne registrerer hver en tanke, du tænker, hvert et billede, du ser, og hvert et ord, du læser. Al den information skal behandles og lagres i hjernen, og det er det, den gør, imens du sover. Hvis du ikke sover nok, eller godt nok, får hjernen ikke tid til at sortere i informationerne, og så får den hurtigt meget sværere ved at indsamle nye. Det gør, at du vil få svært ved at følge med i din hverdag. Det vil også påvirke dit humør meget, og du vil ofte føle dig mere tvær; det er simpelthen fordi, det er frustrerende for din hjerne, at den ikke længere kan følge med i det, der foregår omkring den.
Søvnens betydning for din krop
Søvn er også vigtigt for din krop. Vi bevæger os uden tvivl mere, når vi er vågne, end når vi sover, og hvis vi altid var vågne, ville vores krop hurtigt blive slidt. Det er meget normalt at få slidgigt, når man når de 50 år og derover. Hvis man sover de anbefalede 8 timer om natten, sover man dermed en tredjedel af sit liv, når man når 50. Hvis mennesker ikke havde brug for søvn, kunne det betyde, at man ville få slidgigt allerede i starten af 30’erne, fordi ens krop vil blive slidt meget mere. Kroppen har altså brug for hvile.
Vælg den rigtige seng
Hvordan får man så nok af den dyrebare søvn? Det handler ikke kun om mængden, men også om kvaliteten af søvn. Når det handler om valget af senge, handler det i bund og grund om ens egne behov. Du skal sove i en seng, der passer til dig og din krop. Det skal ikke være en seng, der giver dig ondt i ryggen; det skal være en seng, der er komfortabel.
Prioriter din søvn
Som du kan se, er din søvn utrolig vigtig for dig. Både din krop og dit sind er afhængigt af, at du får nok søvn og god nok søvn. Prioriter din seng og prioriter din søvn; så prioriterer du også dig selv.